Vil du være blæksprutte i vores køkken og hjælpe med lettere rengøring på Ærø Rådhus?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en glad og engageret person med ordenssans og god struktur.

Ønsker du at gøre en positiv forskel i hverdagen blandt dine kollegaer?

Så er du måske den vi leder efter!

 

Vi mangler en ny kollega, der har lyst til at være en del af arbejdsfællesskabet på Rådhuset. Stillingen er på 20 timer om ugen, 4 timer dagligt mandag til fredag. Timerne ligger formiddag, efter nærmere aftale.

Vi håber, du kan starte 1. november eller 1. december 2023.

Du vil komme til at spille en afgørende rolle i at skabe et rent og behageligt miljø for vores medarbejdere, politikkere og gæster.

 

Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • Diverse arbejder i rådhusets køkken.
  • Klargøring og afrydning til møder og kurser
  • Bestilling af varer hos leverandører
  • Bistand med rengøring


Du vil bl.a. være:

  • ansvarlig for at opretholde et rent og hygiejnisk køkkenmiljø. Dette omfatter rengøring af køkkenredskaber, overflader og gulve. Det er derfor vigtigt, at du har øje for detaljer og kan arbejde effektivt for at sikre, at køkkenet altid er i orden.
  • med til at klargøre lokaler til møder og kurser, bl.a. ved at sørge for, at der er tilstrækkeligt med forsyninger og bestilt madvarer. Det er derfor vigtigt, at du kan planlægge og organisere dine opgaver for at sikre, at alt er klar til tiden.
  • ansvarlig for at foretage indkøb hos vores leverandører. Dette betyder, at bestille varer, følge op på leverancer og sikre, at vi altid har tilstrækkelige forsyninger på lager.

 

Om dig:

Det er vigtigt, at du er ansvarsbevidst og pålidelig, har øje for detaljer og kan arbejde selvstændigt. Og så ser vi gerne, at du er positiv, udadvendt og kan tage initiativ og bevare overblikket.

Du skal have kendskab til brug af IT, så du selv kan tjekke mails og kalender, foretage bestillinger og følge med på vores intranet.

 

Om os:

Vi kan tilbyde en alsidig stilling på en arbejdsplads, der vægter arbejdsmiljø og trivsel højt.

Du bliver omgivet af gode kollegaer og få mulighed for at præge og udvikle dit arbejde og dig selv personligt og fagligt.

Du bliver en del af et team, hvor du får et tæt samarbejde med vores tekniske serviceleder og rengøringsassistent. Teamet hører under Sekretariat og Borgerservice. I det daglige refererer du til den tekniske serviceleder.


Løn og ansættelsesvilkår:

Dine løn og ansættelsesvilkår bliver i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om Ny-Løn.  


Ansættelsesproces:

Ansøgningsfristen er fredag den 20. oktober 2023 kl. kl. 09.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 43.
 

Vil du vide mere:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk serviceleder Flemming Christiansen, på fch@aeroekommune.dk eller telefon 6352 5046 mellem kl. 08.00 og 15.00.


Ansøgning:

Send os en ansøgning, der fortæller lidt om dig selv og dine tidligere beskæftigelser. Husk at vedlægge relevante dokumenter og evt. udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=25a25bd8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ærø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ærø Kommune, Statene, 5970 Ærøskøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920335

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet