Barselsvikar søges til fleksibelt og udviklende fysioterapeutjob på Ærø

dato

Vi søger en barselsvikar med start d. 1. december 2026 eller snarest derefter. Du vil blive ansat på basiskontrakten fra Danske Fysioterapeuter. Timetallet er som udgangspunkt 20-25 timer, men du har selv stor indflydelse på om du vil arbejde mere eller mindre. Du vil være provisionslønnet, men er garanteret minimumsløn. Selve arbejdsdagen kan strikkes sammen, så den passer ind i din hverdag. Så du kan selv være med til at vælge om du vil have få lange dage eller flere korte.

Ærø Fysioterapi holder til i en nybygget klinik i Ærøskøbing med gode adgangsforhold. Der er 5 lukkede behandlingsrum, motionscenter samt træningssal. Vi består lige nu af 8 fysioterapeuter, hvoraf vi er to klinikejere. Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor faglighed, tid til patienterne, medindflydelse, kvalitet og udvikling er vores mærkesager. Vi vægter et godt fællesskab på klinikken, hvor vi ikke bare mødes i døren mellem patienterne.

Vi søger en fysioterapeut, der kan arbejde selvstændigt, men som samtidig brænder for at udvikle vores klinik sammen med os. Du skal kunne lide det nære samfund samt de muligheder og udfordringer, som et øsamfund kan give. Du skal kunne lide faglige udfordringer og være klar til at varetage både individuelle behandlinger, hjemmebehandlinger og holdtræning under både speciale 51 og 62. Det er ikke et krav, at du har arbejdet på privat klinik før, vi skal nok hjælpe dig godt i gang, og vil gerne være med til at udvikle din faglighed.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du ønsker yderligere information. Ellers ser vi frem til at modtage dit CV og din ansøgning.

Ærø Fysioterapi, Kirsten og Anne

Ansøgningsfrist 1. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 41 eller 43.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ærø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ærø Fysioterapi ApS, Statene, 5970 Ærøskøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8e399588-05cc-45e4-ab78-da38dfeaa16e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler