BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En projektstilling fra 1. november 2024 til 31. august 2026 Ærø Kommune og Region Syddanmark har i gennem en årrække haft et tæt samarbejde om at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi vil gerne udfordre den måde, vi ”plejer” at gøre tingene på tværs af Ærø Kommune, Region Syddanmark (OUH/OUH Svendborg, Psykiatrien) og praktiserende læger. Samarbejdet er organiseret med en politisk og en administrativ styregruppe med repræsentanter på tværs af Ærø Kommune, Region Syddanmark og Almen Praksis.
I det fælles samarbejde er der igangsat en række initiativer såsom; Mere sammenhængende patientforløb, hvortil der er ansat en fælles patientkoordinator, Implementering af en skrøbelighedsskala på tværs af sygehusenheden på Ærø/OUH Svendborg og sygeplejen i Ærø Kommune samt en Peer-mentorintervention.
Det er politisk besluttet at igangsætte yderligere tre initiativer. Det drejer sig om:
- Faldforebyggelse
- Tidlig opsporing
- Forbedret kommunikation
Vi skal bruge en kollega, der kan håndtere at samarbejde på tværs af det kommunale, sygehuse og almen praksis om at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Desuden skal du blandt andet sekretariatsbetjene ansøgninger til puljen til udvikling af sundhedsvæsenet på Ærø samt sekretariatsbetjene den administrative og den politiske styregruppe.
Din kompetence- og personprofil
- God til at samarbejde, lytte og inddrage på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer
- Arbejder godt både selvstændigt og i teams
- Kan holde fokus på at skabe fremdrift og nå i mål.
- Har viden om og erfaringer med proces- og projektarbejde
- Har gerne erfaringer med at arbejde i sundhedsvæsenet
- Har gerne erfaringer med at arbejde i politisk styrede organisationer
- Har stærke kommunikative evner - skriftligt og mundtligt.
- Er kandidat eller har en anden relevant samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse.
Vi tilbyder
- Et spændende arbejdsmiljø med stor bredde og variation i opgaverne
- En job med tæt samarbejde på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet
- Engagerende og kompetente kollegaer, som er optaget af et fagligt miljø med fokus på nytænkning og udvikling
- Et positivt arbejdsmiljø med plads til smil og grin, hvor du tages godt imod som ny kollega
- Et spændende og selvstændigt job i politisk styrede organisationer
Den daglige personaleledelse er placeret i Ærø Kommune, Sundhed og Forebyggelse.
I dagligdagen samarbejder du med kollegaer på sygehuset, psykiatrien, kommunen, praktiserende læger og Regionshuset i Vejle.
I dagligdagen samarbejder du med kollegaer på sygehuset, psykiatrien, kommunen, praktiserende læger og Regionshuset i Vejle.
Løn og ansættelsesvilkår Dit arbejdssted er i Sundhedshuset, Ærøskøbing. Der er tale om en 37 timers stilling, der er tidsbegrænset til 31. august 2026. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse 1. november 2024
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder for Sundhed og Forebyggelse på Ærø, Anne Marie Hedegaard på tlf. 23 35 09 89 eller mail: anh@aeroekommune.dk
Ansøgning Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og cv samt via ”Send ansøgning” knappen nederst på siden senest 8. september 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 38, 2024
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ærø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sygehusenheden Ærø, Sygehusvejen, 5970 Ærøskøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094640