Kickstart din karriere som kontorelev i Ærø Kommune

dato

Bliv kontorelev i Ærø Kommune - og kickstart din karriere på en ø fyldt med muligheder

Drømmer du om at bo og arbejde på en skøn ø? Er du nysgerrig på, hvordan den offentlige administration fungerer hele vejen rundt? Og ønsker du at blive rustet til en fremtid, med mange muligheder, hvor du kan bruge din uddannelse i din videre karriere? Så er det dig, vi søger som kontorelev pr. 1. september 2026.



En uddannelse med indflydelse:

Som kontorelev i Ærø Kommune bliver du en vigtig del af hverdagen i kommunen. Du får medansvar i opgaveløsningen, masser af variation og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi giver dig plads til at prøve ting af, stille spørgsmål og vokse i rollen.



En uddannelse, der styrker dine kompetencer:

Du bruger dine kompetencer til at servicere borgerne på en positiv og professionel måde, både skriftligt, i telefonen og i det personlige møde. Som elev i Ærø Kommune arbejder du selvstændigt med en bred vifte af opgaver, der kræver engagement, nysgerrighed og mod til at stille dig frem. Hverdagen er varieret, og du formår at holde overblik og fokus, samtidig med at borgeren altid er i centrum.



For at kunne søge, skal du have bestået, eller forvente at bestå, en af følgende uddannelser:

  • Kombineret erhvervs- og gymnasialuddannelse (EUX)
  • Adgangsgivende HG (på dit eksamensbevis skal være anført ”Offentlig administration”)
  • Gymnasial uddannelse (STX/HF/HTX) + handelsskolens 5 ugers grundforløb (EUS)
  • Højere Handelseksamen (HHX)


Hvis du er over 25 år, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) som vedlægges ansøgningen. Svendborg Erhvervsskole kan hjælpe dig med at få udarbejdet RKV.



Vi tilbyder:

  • En uddannelse, med løbende dialog om din udvikling og trivsel. Sammen skaber vi et forløb, der giver dig de bedste forudsætninger for at lykkedes.
  • En 2-årig elevuddannelse med speciale inden for offentlig administration, hvor du har mulighed for at være i en eller flere afdelinger, både på og uden for Rådhuset.
  • Et forløb, der planlægges i dialog med dig og tilpasses de afdelinger, du bliver en del af. Uanset hvor de har dine praktikperioder, bliver du taget godt imod af engagerede kolleger, der glæder sig til at samarbejde med dig og hjælpe dig godt i gang.
  • Som elev har du adgang til Campus Ærø Studiecenter. Her er der faciliteter der kan understøtte dig, når du skal skrive fagprøve eller netværke og sparre med andre elever. Du er også velkommen til at deltage i de sociale arrangementer og aktiviteter, der afvikles i løbet af året. Læs mere på www.campusaeroe.dk


Har du merit fra tidligere erhvervserfaring eller uddannelse, kan uddannelsesperioden afkortes med op til 6 måneder. Du vil i hvert praktiksted få en personlig uddannelsesplan, som løbende følges op.



Du vil være en del af små eller større personalegrupper, alt afhængigt af, hvor du har dine praktikperioder. Fælles for alle arbejdspladser er, at du vil møde vores borgere. Desuden vil du få indsigt i det politiske og administrative system og lære at agere i henhold til de gældende lovgivninger.



Ud over den praktiske uddannelse, er der 15 ugers skoleophold fordelt på 7 skoleophold i Svendborg og en afsluttende fagprøve. På 5. skoleophold er indlagt en uges studietur til Bruxelles.



Månedslønnen udgør pr. 1. november 2025 ca. 16.390 kr. (første år) og ca. 17.250 kr. (andet år). Er du over 25 år udgør månedslønnen ca. 25.015 kr.



Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om uddannelsen, kan du kontakte elevansvarlig Anne Nielsen 63 52 50 15 eller ajn@aeroekommune.dk. Du kan også se mere på www.aeroekommune.dk/bliv-kontorelev .



Vil du tage initiativ og ansvar – også for egen udvikling, så send os din ansøgning.



Ansøgningsfrist:

Senest den 11. maj 2026 kl. 09.00.

Du søger stillingen via ”Send ansøgning” knappen her på siden. Vedhæft gerne eksamenspapirer/terminskarakterer og eventuelle udtalelser.



Samtaler forventes afholdt i uge 21 i 2026



Vi glæder os til at høre fra dig!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ærø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ærø Kommune, Statene , 5970 Ærø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/111ae0df-5f18-4844-9cf2-a7c5206cdbff

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet