Kickstart din karriere som kontorelev i Ærø Kommune med fokus på offentlig administration og personlig udvikling

dato

 

Drømmer du om at bo og arbejde på en skøn ø? Er du nysgerrig på, hvordan den offentlige administration fungerer hele vejen rundt? Og ønsker du at blive rustet til en fremtid, med mange muligheder for at bruge din uddannelse i din videre karriere? Så er det dig, som vi skal ansætte som kontorelev pr. 1. september 2025.

 

En uddannelse med indflydelse:

Som kontorelev i Ærø Kommune får du en hverdag med fuld fart på og ansvar for egne opgaver, samt mulighed for personlig og faglig udvikling, hvor din selvstændighed får plads.

 

En uddannelse, der styrker dine kompetencer:

Du får lov til at bruge dine kompetencer ved at servicere borgerne på en positiv og serviceminded måde, både skriftligt, via telefonen og "face-to-face". Som elev i Ærø kommune vil du blive stillet overfor mange spændende opgaver, som du skal løse med engagement, ihærdighed og omstillingsevne. Du er i stand til at holde fokus i en travl hverdag, samtidig med at du sætter borgeren i centrum.

 

For at kunne søge, skal du have bestået, eller forvente at bestå, en af følgende uddannelser:

  • Kombineret erhvervs- og gymnasialuddannelse (EUX)
  • Adgangsgivende HG2, HGV eller HGS
  • Gymnasialuddannelse (STX/HF/HTX) + handelsskolens 5 ugers grundforløb (EUS)
  • Højere Handelseksamen (HHX)

 

Hvis du er over 25 år, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) som vedlægges ansøgningen. Svendborg Erhvervsskole kan hjælpe dig med at få udarbejdet RKV.

 

Vi tilbyder:

  • En uddannelse, hvor vi taler sammen løbende om, hvordan det går. På den måde sikrer vi sammen, at alt går som det skal.
  • En 2-årig elevuddannelse med speciale inden for offentlig administration, hvor du vil have mulighed for at være i en eller flere afdelinger, både på og uden for Rådhuset.
  • Et forløb, der planlægges i dialog med dig i en eller flere afdelinger/kontorer. Uanset hvor du kommer i praktik, vil du blive mødt af dygtige og glade kolleger, der glæder sig til at lære dig at kende.
  • Som elev har du adgang til Campus Ærø Studiecenter. Her er der faciliteter der kan understøtte dig, når du skal skrive fagprøve eller netværke og sparre med andre elever i Ærø Kommune. Du er også velkommen til at deltage i de sociale arrangementer og aktiviteter, der afvikles i løbet af året. Læs mere på https://campusaeroe.dk/

 

Har du merit fra tidligere erhvervserfaring eller uddannelse, kan uddannelsesperioden afkortes med op til 6 måneder. Du vil i hvert praktiksted få en personlig uddannelsesplan, som løbende følges op.

Den første uge af din ansættelse vil være et generelt introduktionsforløb til kommunen som helhed.

 

Du vil være en del af små eller større personalegrupper, alt afhængigt af, hvor du har dine praktikperioder. Fælles for alle arbejdspladser er, at du vil møde vores borgere, både ved skranken, på mail og i telefonen. Derudover vil du få indsigt i det politiske og administrative system og lære at agere i henhold til de gældende lovgivninger.

 

Ud over den praktiske uddannelse, er der 15 ugers skoleophold fordelt på 3 skoleophold i Svendborg og en afsluttende fagprøve. I sidste skoleophold er indlagt en uges studietur til Bruxelles.

 

Månedslønnen udgør pr. 1. oktober 2024 ca. 15.780 kr. (første år) og ca. 16.600 kr. (andet år). Er du over 25 år udgør månedslønnen ca. 23.980 kr.

 

Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om uddannelsen, kan du kontakte elevansvarlig Anne Nielsen tlf. 63 52 50 15 eller e-mail ajn@aeroekommune.dk og du kan læse mere om Ærø Kommune på vores hjemmeside www.aeroekommune.dk.

 

Vil du tage initiativ og ansvar – også for egen udvikling, så skynd dig at sende os din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist:

Senest den 3. april 2025.

Du søger stillingen via "Send ansøgning" knappen her på siden. Vedhæft gerne eksamenspapirer/terminskarakterer og eventuelle udtalelser.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 15 2025.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1b678a74)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ærø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ærø Kommune, Statene, 5970 Ærøskøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b6c13537-813e-4d83-bd4f-69bd7ace0dc6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet