Bliv navigatør eller skibsfører hos Ærøfærgerne i det sydfynske øhav

dato

Kunne du tænke dig at have det smukke sydfynske øhav som arbejdsplads? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega som navigatør/skibsfører på en af rederiet Ærøfærgernes fire færger.
Du bliver en del af en fagligt stærk besætning, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrænser, og hvor samarbejde og respekt er vigtige elementer for at vi sammen løfter opgaven bedst.
Du spiller en afgørende rolle i at færgerne er driftssikre og kan afgå til tiden – til glæde for vores passagerer.

Vores nye navigatør/skibsfører:
- har stor erfaring med sejlads og har stærke evner til manøvrering af fartøjer.
- arbejder selvstændigt og bevarer overblikket i pressede situationer.
- tager gerne beslutninger og deltager aktivt og positivt i skibsledelsen. - har stor opmærksom på sikkerhed som er vores største prioritet. - er en god kollega hvor ordentlighed og respektfuldhed er naturlige værdier for dig.
- har fokus på den gode service og oplevelse for vores kunder.

Nødvendige kvalifikationer:
Sønæringsbevis som Skibsfører til M/F Marstal og M/F Ærøskøbing eller sønæringsbevis som Sætteskipper med førerrettigheder for M/F Skjoldnæs og E/F Ellen. GMDSS (ROC) certifikat.
Gyldigt uddannelsesbevis for gennemgået brandleder- og røgdykkeruddannelse.
Gyldigt sundhedsbevis (blå bog).
Transport af farligt gods i ro/ro-skibe.
MES certifikat.
Uddannelsesbevis i krisestyring og menneskelig adfærd (§5), Passagersikkerhed (§6) samt tilrettelæggelse og afvikling af båd og brandøvelser (§7).
Gode IT-kundskaber.

Vi sørger for god oplæring og onboarding, og mangler du nogle af ovenstående kursusbeviser, så sørger vi for at du bliver tilmeldt.

Jobbet
Forventet start: 1. april 2025 eller snarest derefter.
Ansættelsesforhold: fast stilling på fuld tid.
Du ansættes som overstyrmand eller skibsfører i reference til en af vores fire chefkaptajner.
Løn gives i henhold til overenskomsten med Søfartens Ledere.

Sådan ansøger du: Vi behandler ansøgningerne løbende, og ansætter når vi finder den/de rigtige.
Vi tager dette jobopslag ned, så snart jobbet er besat.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte maritim HR-manager Mona Madsen på tlf. 6352 4005 eller transportdirektør Kim Nielsen på tlf. 6352 4017.
Du sender din ansøgning til Mona Madsen på mrm@aeroe-ferry.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ærø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Ærøfærgerne, Vestergade, 5970 Ærøskøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bdbf20a3-e6e3-44a8-8def-c74d6e76fe32

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet