Administrativ medarbejder/specialkonsulent til Kultur og Socialafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation?
Er du en dygtig og engageret medarbejder, som både kan arbejde selvstændigt og være en del af et team?
Sætter du pris på afveksling og vil du gerne være med til at skabe udvikling?

Så er den centrale stilling som højre hånd for Kultur- og Socialdirektøren måske lige noget for dig.

Om stillingen
Den ledige stilling er i Kultur- og Socialafdelingen på Ærø Rådhus i Ærøskøbing. Her vil du komme til at sidde sammen med medarbejdere fra Børn og Unge afdelingen.

Kultur- og Socialafdelingen/-forvaltningen omfatter kommunens velfærdsopgaver: Job- og Voksenområdet, Ældre- og Sundhedsområdet, Børn- og Ungeområdet, Handicap og Psykiatri, og Kulturområdet, herunder bibliotekerne.

Disse områder fungerer selvstændigt med egne administrationer, men i samarbejde med direktøren vil du få en helt central funktion i forvaltningens opgaveløsning, hvor vi vægter samarbejde og helhedstænkning på tværs.

Kerneopgaven i vores indsats er betjening af politikerne i Kultur- og Socialudvalget og Kommunalbestyrelsen i beslutningsoplæg og i gennemførelsen af de politiske beslutninger.

Som højre hånd for Kultur- og Socialdirektøren er du med til at sikre, at de administrative rutiner fungerer i det daglige, og at der følges op på trufne beslutninger. Du får dine egne ansvarsområder, men du bliver også en del af arbejdet med de mange drifts- og udviklingsopgaver, som er en del af vores hverdag.

Dine primære opgaver vil være:

  • Medvirken til udarbejdelse og udsendelse af dagsordener for Kultur- og Socialudvalget.
  • Dagsordener og referater i relation til møder på direktørens områder (Chefmøder, dialogmøder, m.m.)
  • Analyseopgaver i relation til udviklingsprojekter under direktøren.
  • Kommunikationsopgaver i forhold til borgere, politikere og øvrige dele af forvaltningen.
  • Tovholderfunktion i forhold til konkrete, tidsafgrænsede projekter.
  • Sekretær for Folkeoplysningsudvalget.
  • Beregninger og udbetalinger af tilskudsordninger på fritids- og kulturområdet.
  • Deltagelse i erfa-grupper på kulturområdet, samarbejdsfora som Kulturregion Fyn, m.m.
  • Ad hoc opgaver for direktøren.

Den nødvendige efteruddannelse på de områder, som måtte være nye for dig, vil blive prioriteret højt.

Vores ønsker til dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke i sig selv afgørende. Du kan have en akademisk baggrund, være kontoruddannet eller andet. Det væsentlige vil være erfaring med og interesse for opgaverne i stillingen og offentlig administration som fagområde.

Vi vil lægge vægt på at du selv vurderer, at du fagligt:

  • Har gode evner til at kommunikere, mundtligt og skriftligt.
  • Har gode analytiske kompetencer samt flair for både tal og skriftlig formidling.
  • Er god til at arbejde struktureret og selvstændigt og følger opgaverne til dørs.
  • Er god til at sætte dig ind i nye sagsområder og opgaver.
  • Er målrettet og initiativrig og har mod på at bringe din faglige viden i spil.
  • Har kendskab til eller hurtigt vil kunne sætte dig ind i de kommunale sagsbehandlings- og regnskabssystemer.

 

Og vi vil gerne have, at du kan genkende følgende egenskaber hos dig selv:

  • Serviceminded og kan lide at have kontakt med mange forskellige mennesker i hverdagen.
  • Gode samarbejdsevner.
  • Lægger vægt på en afvekslende arbejdsdag. 
  • Ordentlighed.
  • Trives med en uformel omgangstone, hvor der er god plads til- og sættes pris på humor.
  • Hjælpsomhed og venlighed, hvor vi træder til i forhold til hinanden.
  • Har lyst til at bidrage til den gode stemning på kontoret og deltage i kontorets løbende sociale aktiviteter.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. april 2024 eller snarest derefter.

Løn efter gældende overenskomst og efter aftale med forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: onsdag, den 21. februar 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 26. februar.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Kultur- og Socialdirektør Kimma Vingaard Thomsen på tlf. 5042 3800 eller på mail til kvt@aeroekommune.dk

Om Ærø
Ærø er en smuk, grøn og maritim ø beliggende i det sydfynske øhav, med hyppige færgeforbindelser til Svendborg, Faaborg, Als og Langeland. Øen har ca. 6.000 indbyggere, et aktivt erhvervsliv og et stort udbud af aktiviteter, fritids- og foreningsliv.

Ærø har et godt serviceniveau på velfærdsområderne, hvor vi klarer os fint i de nationale undersøgelser og benchmark.

Ærø Kommunes bosætningsteam står klar til at hjælpe dig med spørgsmål, der måtte dukke op, hvis du overvejer ø-livet.

 

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=525177e2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ærø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ærø Kommune - Kultur afdelingen, Statene, 5970 Ærøskøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987709

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet